Vanvittig Verdenshistorie - Odense
Odd Fellow Palæet, Odense
lør 31 okt 2020 19:00
Vanvittig Verdenshistorie LIVE - Odense
Kammeratlig bodega-stemning for historieelskere.
I podcasten Vanvittig Verdenshistorie dykker værterne Peter Løhde og Alexander Janku ned i de skøreste, underligste og mest du-tror-det-er-løgn-agtige øjeblikke i verdenshistorien. Alt sammen fortalt over en kold øl. I 2020 tager de næste skridt og flytter fra studiet og ud foran live-publikummer rundt om i landet, hvor de vil optage en række specialafsnit. Det er perfekt!
De to herrer har taget lytte-Danmark med storm. Indenfor blot et halvt år er ”Vanvittig Verdenshistorie” strøget til tops på både Apple’s liste over de mest populære Comedy-podcasts samt Spotifys top 10 over de mest lyttede i Danmark. Med over en halv million downloads og 50 afsnit i rygsækken drager de nu ud for at møde deres lyttere i øjenhøjde og puste endnu mere liv i de vilde historier.
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Peter og Alexander – eller hvis du blot vil vide mere kan du besøge vanvittigverdenshistorie.dk.
Showet varer omkring 1 time og 45 minutter. Det inkluderer opvarmning, optagelse og en efterfølgende Q&A-session, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål omkring alt mellem himmel og jord i relation til Vanvittig Verdenshistorie. Vær opmærksom på, at showet optages med henblik på udgivelse.
Der er mulighed for at tilkøbe en øl i billetten, der er magen til den øl, som gutterne drikker på scenen.
Aftenens øl: New England IPA 5,4% alc
Spar: 30% på øllen, ved at købe din øl med i billetten.
Bonus info: en del af overskudet går til H.C.Andersen paraden, B Entertained og H.C.Andersen Broderlauget elsker kultur, så når Odense Kommune ikke længere støtter arrangementet. Så gør vi.
læs mere om paraden her: https://www.hcandersen-paraden.dk/